Uffe Bregendahl

Som en af de første i Danmark etablerede økolog Bjarne Larsen for fem år siden skovlandbrug med lange rækker af frugttræer på sine store marker mellem Varde og Esbjerg. Vi besøgte ham under høstarbejdet i havremarkerne mellem træerne, hvor han for første gang også kan få udbytte fra frugttræerne.

Et forskerteam fra Københavns Universitet har genfundet den truede overdrevsvejbi i Jægerspris i Nordsjælland. Bien blev sidst observeret i Danmark i 1973 og var tæt på at blive erklæret nationalt uddød. Fundet indikerer, at helårsgræsning med kvæg og heste kan have en positiv effekt på vilde bier, skriver Københavns Universitet i en pressemedelelse.

Med årets høst er landmændene nu ved at afslutte en usædvanlig vækstsæson på markerne – der har været præget af voldsomme mængder af nedbør. To planterådgiver giver her deres vurdering af årets øko-høst.

For første gang siden 50’erne er den gamle rugsort Borris Rug blevet høstet til kommercielt brug i Danmark, og der er allerede stor efterspørgsel. Blandt andet til engelsk whiskyproduktion – selv om distributøren Aurion helst ser rugen brugt til rugbrød.

For første gang er rugsorten Borris Rug nu høstet til kommerciel brug, og forventningerne til den er høje. Sorten egner sig specielt til økologer og klarer sig godt på marker med lavt input af kvælstof. Hos økolog Christian Hjorth er 140 ton af rugen nu i hus - høstet på 35 hektar og dyrket helt uden at tilsætte markerne gødning.

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO₂-afgift føres ud i livet.

Efter gennemgang af 343 høringssvar er forvaltningsplanen nu endelig på plads for 52 statsskove, hvor naturen i fremtiden skal være ”urørt”. Det betyder, at der kommer mere vand og lys i skovbundene – men der bliver også udlagt arealer til afgræsning med kvæg.

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO₂-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO₂-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

De rigtige efterafgrøder kan give landmænd et
forspring til at komme tidligere på traktorerne i ekstremt regnfulde forår som i år, fordi rodnettet hjælper med at dræne markerne. Det viser mange års erfaring hos
rådgiverne i ØkologiRådgivning Danmark. Vi har besøgt økolog Morten Pedersen, der hvert forår undersår markerne med syv frøsorter.