Solvej Lyby Tolsgaard

Datagrundlaget for klimaberegninger på økologiske landbrug bygger på tal fra konventionelle produktionsformer. 30 konsulenter og forskere mødtes derfor til en workshop for at undersøge, hvordan datagrundlaget kan styrkes i fremtiden.

Sammen med sin bror driver Leif Rørbye et biodynamisk landbrug nær Barrit i Østjylland. Her har han knap 200 jersey-hereford køer gående på holistisk planlagte afgræsningsmarker. På gården har der været fokus på biodiversitet i mere end 20 år, og ifølge Leif Rørbye kan det nemt blive en naturlig del af landbrugets drift, hvis blot man ønsker det.

Brugen af almindelig husdyrgødning medfører ofte en ringe start på sæsonen for afgrøderne på markerne, fordi kvælstoffet i gødningen først bliver tilgængeligt senere på sæsonen. Afgasset gødning fra biogasanlæg kan være et grønnere alternativ med større udbytter. Økonomien sætter dog begrænsninger for udviklingen.

Frø af lupin skal fremover ikke kun dyrkes til foderblandinger. Frøene kan nemlig bruges til konsum, og det kan hjælpe den grønne omstilling på vej.

I 2036 skal alle økologiske grøntsager været dyrket af økologiske frø. Men den målsætning kan komme i fare, hvis ikke grønsagsproducenter kræver mere af deres frøleverandører, mener grøntsagskonsulent.

De økologiske principper arbejder ind i mellem i hver sin retning. Specialkonsulent vurderer, at økologien har et stort cirkulært forbedringspotentiale.

Mindre ukrudt og større udbytte fra markerne kan i højere grad sikres med nyudviklede radrensere, der både er udstyret med kamera og GPS.

Michael Tersbøl er en af økologiens pionerer i Danmark. Både som underviser, landskonsulent, projektleder og rådgiver har han gennem 33 år kæmpet for økologien. Han ser tilbage på tre årtier, hvor økologien voksede fra næsten intet til at være en milliardforretning.

Forholdene i jordbunden, vækstsæsonen, høsten og lagringen er afgørende for smagen og kvaliteten af bælgfrugter. Selve lagringstiden spiller kun en mindre rolle, konkluderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en ny rapport.

Skiftende blomstringssæsoner giver danske honningbier en blandet kost hen over året. Levende læhegn, frugttræer og efterafgrøder spiller også en rolle, viser ny undersøgelse.